Året der gik – og det, vi ser frem til

2022 har for mange af os været et endnu et uforudsigeligt og bemærkelsesværdigt år. 2023 bliver et endnu mere markant for os, idet Stadil Advice d. 1. oktober fylder 25 år.

2022 har for mange af os været et endnu et uforudsigeligt og bemærkelsesværdigt år. Det tredje i træk. Alligevel har mange oplevet, at vi nærmer os mere stabile tilstande, hvor det er muligt at drive sin business igen.

Men… det er som om, kortene er blandet lidt anderledes, idet sektorerne og virksomhederne har lidt vidt forskellige skæbner under corona, og det samme sker nu igen på baggrund af bl.a. energisituationen, den tilhørende inflation og det pressede arbejdsmarked. Omstillingsparathed og nytænkning er vist nøgleord i alle ledelser og bestyrelser.

Flere af vores kunder oplever svære tider, men hold op hvor er vi imponerede af, hvor stærk viljen er til at kæmpe sig tilbage, overkomme modstand og kaste sig ud i nye muligheder. For vores eget vedkommende blev vores lejemål i Akvariet opsagt i år, fordi ejendommen først planmæssigt skulle konverteres til ungdomsboliger og siden blev dedikeret til flygtninge fra Ukraine. Vi har nu indrettet kontor og mødelokale på privatadressen i Charlottenlund.

I Stadil Advice har vi desuden i årets løb haft travlt med at gennemføre vores bestyrelsesuddannelse Board Work hold 4 og 5, samt løse flere og flere specifikke opgaver for eksisterende eller nystartede bestyrelser. Vi har naturligvis også nydt at fortsætte vores fire netværk for topledere, executive ledernetværk SAX16, SAX17, SAX18 og SAX19, som bare bliver mere og mere sammentømrede, samt vores flagskib ledernetværket SAL22 med unikke oplevelser. Især mødet med Lennart Lajboschitz på Folkehuset Absalon gjorde indtryk på mange.

Der har også været efterspørgsel efter os til udvikling af ledergrupper og organisationer i Danmarks mest spændende virksomheder. Sådan tænker vi om jer – vi glæder os til mødet hver eneste gang – I ved, hvem I er.

Men… nu kommer det bedste: 2023 bliver et endnu mere markant år for os, idet Stadil Advice d. 1. oktober fylder 25 år. Dermed har vi allerede overgået den gennemsnitlige livstid for danske selskaber i den private sektor, som er ca. 11 år, med langt over 100 %… and counting. Der bliver masser af markeringer og festivitas i anledning af jubilæet, bl.a. en speciel event på det nye ledernetværk SAL23. Vi håber, at I vil fejre det med os.

Mange tak til kunder, kollegaer, samarbejdspartnere og venner af huset, der har været med til at gøre 2022 til et udviklingsorienteret år og skabe optimisme og perspektiv for det nye år.

I ønskes alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår!

Del dette opslag:

Relaterede artikler

Kundecase: Jørgen Urhbrand

Selvom man er en erfaren leder, har man stadig behov for at have et pusterum. Og det får man i netværkene. Sådan er mit SAX-netværk.”, fortæller Jørgen Uhrbrand, direktør i AS3, som har været en del af netværket hos Stadil Advice i fem år.

Læs mere

Kundecase: Stefan Hallas

Stefan Hallas opdagede SAL-netværket, at han blev udfordret og inspireret fagligt og mødte nye mennesker. Det vigtigste var dog, at han fandt et netværk, hvor han kunne sparre med ligesindede, og dermed kom han ud af den professionelle ensomhed, som han mærkede i sin hverdag.

Læs mere