Livsledelse: En rejse fra nytårskur til bestseller

Oplev historien bag “Livsledelse” – en inspirerende bog om paradokser og lederskab skrevet af erhvervspsykolog Mette Thingstrup. En rejse, der startede i Stadil Advice tilbage i 2020.

For tre et halvt år siden stillede vi spørgsmålet “Hvad er livsledelse?” til vores årlige nytårskur. Det var her, vi for alvor stiftede bekendtskab med Mette Thingstrup, en fremragende erhvervspsykolog, der blev inviteret til at dele sine tanker og koncepter om emnet med vores ledernetværk hos Stadil Advice.

Mette deler vores fælles passion for at udforske, hvordan vi som ledere kan håndtere paradokserne i vores liv og træffe valg, der skaber klarhed og dybde. Hendes oplæg var tankevækkende og medrivende, og det var interessen fra deltagerne, der gav Mette lyst til at videreudvikle begrebet. Det blev startskuddet til hendes bog “Livsledelse.” Bogen er sidenhen blevet en bestseller og kan varmt anbefales til alle, der ønsker at udforske dette emne.

Hvad er livsledelse?

Som ledere er der en iboende risiko for at fokusere så meget på at lede andre og deres projekter, at vi glemmer at lede og leve vores eget liv. Livsledelse handler om den afgørende forskel mellem paradokser og dilemmaer. Paradokser er komplekse og har sjældent en simpel “quick fix”-løsning.

Livsledelse er ikke at løse paradokser, men derimod at leve med dem og have modet til at træffe beslutninger, der kræver dybde og indsigt. Livsledelse er ikke kun en nødvendighed, det er også en vej til at opnå bedre ledelse og personlig udvikling.

Fra nytårskur til bog til netværksinspirator

Siden nytårskuren i 2020 og udgivelsen af Mette Thingstrups inspirerende bog “Livsledelse,” har vores fortsatte samarbejde med hende været en kilde til værdifulde indsigter og personlig udvikling. Mette er en af vores syv inspiratorer på dette års ledernetværk SAL 2023, hvor hun senest talte den 17. maj om emnet “livsledelse og iværksætteri.”

Her påpegede Mette vigtigheden af at omfavne og leve med paradokserne i vores liv og arbejde, da de sjældent kan løses, men snarere må navigeres med indsigt og mod. Mette formåede at illustrere dette på en engagerende måde og delte konkrete eksempler og øvelser til, hvordan vi kunne bevare energien og finde vores ønsker og drømme frem. Hendes ord satte en proces i gang hos os alle.

Dyk ned i emnet livsledelse

Vores partnerskab med Mette fortsætter med at udforske nye horisonter inden for livsledelse og skabe meningsfulde resultater. Vi vil gerne takke Mette for hendes engagerende oplæg og vores fortsatte sparring om liv og ledelse.  

Hvis du er interesseret i at udforske emnet livsledelse yderligere, kan vi varmt anbefale at læse Mette Thingstrups bog. Den er en kilde til inspiration og udfordrer vores opfattelse af, hvad det vil sige at være en dygtig leder i en verden i konstant forandring.

Bogen kan bl.a. købes her.

Del dette opslag:

Relaterede artikler

Kundecase: Mathilde Ive

Mange veje kan føre til medlemskab af et ledernetværk. Nogle gange kan det være de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt, der baner vejen.

Læs mere

Kundecase: Jørgen Urhbrand

Selvom man er en erfaren leder, har man stadig behov for at have et pusterum. Og det får man i netværkene. Sådan er mit SAX-netværk.”, fortæller Jørgen Uhrbrand, direktør i AS3, som har været en del af netværket hos Stadil Advice i fem år.

Læs mere

Kundecase: Stefan Hallas

Stefan Hallas opdagede SAL-netværket, at han blev udfordret og inspireret fagligt og mødte nye mennesker. Det vigtigste var dog, at han fandt et netværk, hvor han kunne sparre med ligesindede, og dermed kom han ud af den professionelle ensomhed, som han mærkede i sin hverdag.

Læs mere