Hvad kan du gøre for at booste din bestyrelseskarriere?

Det er ikke altid let at identificere, lige præcis de knapper man kan dreje på, når det kommer til at styrke sin bestyrelseskarriere.

Fire gode råd til dig, som ønsker at booste din bestyrelseskarriere

Råd 1: Vær især opmærksom på disse personprofiltræk

Første råd handler om at kigge i spejlet. Der er nemlig mange gode karaktertræk, man som bestyrelseskandidat kan udvise.

Hårdførhed – Du skal kunne klare belastninger, arbejde under pres, og ønske at udvikle dig personligt og arbejdsmæssigt i højere grad end gennemsnitslederen. Du skal have store forventninger til dig selv og andre.

I bestyrelseslokalet skal man ofte håndtere svære og følsomme emner. Det kræver, at du skal være robust og ikke lade dig styre af for meget empati. Samtidig skal du også kunne sove godt om natten. Så hård mod bolden og blød mod personen, og du skal kunne være i det.

Langsigtet fokus – Du skal kunne tænke og arbejde langsigtet og strategisk på et højt niveau. Det er jo også nærmest en af hovedformålene med at sidde i en bestyrelse, at man evner at komme med mulige og velgennemtænkte scenarier til CEO og resten af bestyrelsen. Det kræver også mod og en vis portion handlekraft at være god til det strategiske, som jo også forudsætter at man tør tage nogle chancer, altså agere risikovilligt.

Forbeholden – Du skal kunne være uafhængig af andres mening og vurderinger og kunne stå fast på det, du mener er det rigtige. Det skal du kunne, fordi dit input er vigtigt, og fordi der ofte kan være en tendens til, at når en siger noget, og næste mand nikker, så tænker du ”Det er nok rigtigt”. Nej, hold fast, hvis du tænker, at dit input er livsvigtigt.

Opfindsomhed – Du skal kunne være kreativt tænkende, visionær og ikke lade dig styre af praktiske barriere. Du skal kunne sætte din erfaring og viden i spil og være med til at udfordre, så CEO får godt input til strategien. Det skal du kunne indenfor dit fagområde.

Konsensusorientering – Du skal også kunne medvirke til en god stemning og gode løsninger. CEO skal gerne forlade mødet med et optimistisk sind, så selvom du skal være hård og ville dine input, skal der balanceres. Det kræver, at du også kan agere konsensus på den givende måde.

Råd 2: Find ud af, hvilken fase virksomheden er i, og dermed hvad behovet er

Torben Ballegaard beskriver i sin bog ”Når bestyrelsen skaber værdi” seks faser, som virksomheden kan befinde sig i.

Vores råd er, at du sætter dig ind i, hvilken fase du vil være godt tilpas i. Formentlig har du en præference for at arbejde i nogle faser fremfor andre. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i.

  • Fase 1: Barnestadiet – stædig, frygtløs og besat af tro
  • Fase 2: Tidlige tegn på succes – pludselig høj vækst
  • Fase 3: Succes og vækst – ved at blive en vane
  • Fase 4: Lejlighedsvise bump – svag vækst og begyndende modvind
  • Fase 5: Stagnation – svage præstationer og tegn på nedgang
  • Fase 6: Panikløsninger – kamp mod undergang

Bonus: Varmeste anbefalinger til Ballegaards bog som vi bruger på vores Board Work uddannelse, hvor alle deltagere finder den yderst brugbar og relevant.

Råd 3: Find ud af hvilke opgaver i bestyrelsen som især lander foran dig

Du skal forestille dig hvilke typer af opgaver som du vil være verdensmester i at bidrage med. Der er mange opgaver i en bestyrelse, lige fra formandsposten til udvalgsarbejde med at finde nye kandidater til bestyrelsen. Måske er din opgave at bringe din faglighed i spil på en energigivende måde og/eller din fornemste opgave er altid at anerkende CEO og give præcis feedback.

Råd 4: Vær opmærksom på betydningen af kønsforskelle og diversitet

Der er ved at være en langt større erkendelse af, at bestyrelsesmedlemmer ikke længere kun er mænd i jakkesæt over 50 år. Det betyder at du, uanset køn, alder eller fag, sagtens kan tro på, at der er brug for dig.

Men det kræver stadig, at man kan sammensætte en bestyrelse, der sidder med mange forskellige kompetencer.

Men når vi ser på, hvordan virksomheder i dag kan vækste med lynets hast, kræver det at sammensætningen i bestyrelserne i højere grad afspejler det nye behov for mange forskellige kompetencer. Der er brug for f.eks. digitale kompetencer, HR-kompetencer, bæredygtighedskompetencer, mm. Som en deltager sagde på vores Board Work uddannelse: ”Jeg har endnu ikke mødt en digital kompetent forandringsagent på over 55 år.” Så der er brug for dig!

Vi har også spurgt vores supervisor på vores Board Work uddannelse, Jesper Lok, verdensmester i bestyrelsesarbejde, om, hvilke kompetencer han ser, der efterspørges til bestyrelsesarbejde?

“Når man er CEO og har siddet i en direktion, har man mere eller mindre skullet det hele selv. Derfor er det krævende at være CEO. Når man sidder i en bestyrelse med sin spidskompetence, f.eks. innovation, betyder det mindre, at man ikke kan bidrage til f.eks. revisionsudvalget. Dine spidskompetencer er vigtige, men derudover skal du kunne deltage i samtalerne i bestyrelseslokalerne og forstå, hvad der sker.  

Du skal have spidskompetencer indenfor f.eks. innovation, digitalisering eller andre temaer. En bestyrelse er mere som et kollegium af folk med forskellige kompetencer. Du skal næsten være verdensmester i en eller to kompetencer, og må derudover ikke være svag i bestyrelsesdisciplinerne. Det er nemlig vigtigt at forstå, hvornår ens kæpheste løber afsted med en, uden sammenhæng til hvad man i øvrigt arbejder med i bestyrelsen.
 
Det er også vigtigt, at du kan stille gode og brugbare spørgsmål, så du udfordrer CEO på den konstruktive måde. Fx ”Hvad holder dig vågen om natten?”

Igen hvis man stiller spørgsmål, skal man ramme plet, de skal bidrage til den gode energi og ikke være spørgsmål, der udstiller, at du ikke har forberedt dig. Du skal også kunne bide dig fast, hvis det er nødvendigt, hård mod bolden, blød mod personen, plejer jeg at sige.” 

Jesper Lok


Del dette opslag:

Relaterede artikler

Kundecase: Mathilde Ive

Mange veje kan føre til medlemskab af et ledernetværk. Nogle gange kan det være de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt, der baner vejen.

Læs mere

Kundecase: Jørgen Urhbrand

Selvom man er en erfaren leder, har man stadig behov for at have et pusterum. Og det får man i netværkene. Sådan er mit SAX-netværk.”, fortæller Jørgen Uhrbrand, direktør i AS3, som har været en del af netværket hos Stadil Advice i fem år.

Læs mere

Kundecase: Stefan Hallas

Stefan Hallas opdagede SAL-netværket, at han blev udfordret og inspireret fagligt og mødte nye mennesker. Det vigtigste var dog, at han fandt et netværk, hvor han kunne sparre med ligesindede, og dermed kom han ud af den professionelle ensomhed, som han mærkede i sin hverdag.

Læs mere