Hvad er en god bestyrelse?

Står du overfor at skulle udvikle din bestyrelse eller sidder du i en bestyrelse med plads til forbedring, vil her give et par bud på, hvad du kan gøre:

– og hvad er forskellen på bestyrelse og advisory board?

Står du overfor at skulle udvikle din bestyrelse, eller sidder du i en bestyrelse med plads til forbedring, vil her give fire bud på, hvordan man sammensætter en god bestyrelse.

Hvad er en god bestyrelse?

Først og fremmest skal I sørge for diversitet i profilerne både ift. baggrund, kompetencer, køn og alder. Dernæst skal bestyrelsesmedlemmer kunne være ærlige og stå ved deres holdninger, uagtet hvad andre mener. I skal være ydmyge og optaget af at blive klogere – med andre ord; fokusér på det, I ikke ved. En god bestyrelse skal desuden have en kompetent formand, der kan rumme og styre gruppen – særligt de hårdføre, risikovillige og impulsive personligheder.

1. Sørg for diversitet i profilerne

Spraglet er bedre end ensfarvet. Kend personprofilerne i bestyrelsesteamet og sørg for diversitet i profilerne – både ift. governance og strategi. Har I overblik over såvel de faglige som de personlige kompetencer, som medlemmerne har? Og har I skelet til såvel, køn, alder og baggrund?

2. Vær ærlige og stå ved jeres holdninger

Undgå de to faldgruber: Image-beskyttelse og informationspåvirkning. Det er menneskeligt at være optaget af, hvad andre tænker om os. Men undersøgelser viser, at vi ofte kan mangle mod, så vi ikke siger, hvad vi mener. Det samme gælder for bestyrelser. Vær ærlig. Dernæst lider vi også under, at hvis flere siger det samme, så føler vi trang til at mene det sammen. Stå ved dine holdninger!

3. Stræb efter ny viden

Træn i at være ”blind høne”. Alle i bestyrelsen kan med fordel blive mere optaget af alt det, de ikke ved, i stedet for at smide løsninger i hovedet på CEO. Den blinde høne er ydmyg og optaget at blive klogere. Ved at være videbegærlig byder bestyrelsesmedlemmet ind med spændende scenarier til diskussion.

4. Hav en kompetent formand

Sørg for at rumme og styre ”de populære i klassen”. Der vil ofte være medlemmer i bestyrelsen, som er forandringsparate, hårdføre, risikovillige, hurtige og opfindsomme – det er også stjernekompetencer, som flytter din bestyrelser og jeres agenda. Men de skal styres, og det kræver en kompetent formand og en kontant kultur i bestyrelseslokalet.

Hvad er bedst; en bestyrelse eller et advisory board?

En bestyrelse og et advisory board kan noget forskelligt, og der kan være faser, hvor det ene passer bedre end det andet.

For mange mikrovirksomheder (under 10 ansatte) kan et advisory board være et godt første skridt, inden at man måske etablerer en bestyrelse. Det er mindre forpligtende, og samtidig får man input til at træffe de rigtige strategiske beslutninger. Man får også som ejerleder den sparring, som typisk ikke finder sted i den daglige drift.

Når vi i Stadil Advice hjælper med at etablere et advisory board, starter vi typisk med at komme omkring disse 10 gyldne spørgsmål:

10 spørgsmål inden etablering af et advisory board / bestyrelse

  1. Hvorfor etablere et advisory board (eller bestyrelse)?
  2. Hvorfor er det aktuelt nu – eller på et andet tidspunkt?
  3. Hvilken forskel skal et advisory board gøre for selskabet?
  4. Hvilke 2-3 hovedspørgsmål skal advisory boardet koncentrere sig om?
  5. Hvilke kompetencer/profiler skal være til stede?
  6. Hvordan skal advisory boardet styres og administreres? Herunder: Hvem skal være formand?
  7. Hvordan skal sammenhæng mellem driften og advisory boardet være?
  8. Hvordan skal det praktiske være ift. mødested, antal og varighed?
  9. Er der honorar eller andet til medlemmerne?
  10. Er der særlige forhold, som er gældende for selskabet?

Hvis du vil i gang med at etablere dit eget advisory board, kan vi assistere dig med såvel kandidater som at sætte et format op og endda facilitere det, hvis du ønsker det – så du kan koncentrere dig om at høste.

Vil du vide mere?

Skal du etablere eller udvide dit advisory board eller din bestyrelse? Læs her mere om rådgivning og udvikling af bestyrelser.

Hvis du vil have et godt overblik over bestyrelsesmarkedet, så kan du også læse SMV Bestyrelsesrapporten 2020 fra BoardPartner.

Vidste du, at vi har vores helt egen bestyrelsesuddannelse? Læs mere og kom med på vores bestyrelsesuddannelse >>

Del dette opslag:

Relaterede artikler

Kundecase: Jørgen Urhbrand

Selvom man er en erfaren leder, har man stadig behov for at have et pusterum. Og det får man i netværkene. Sådan er mit SAX-netværk.”, fortæller Jørgen Uhrbrand, direktør i AS3, som har været en del af netværket hos Stadil Advice i fem år.

Læs mere

Kundecase: Stefan Hallas

Stefan Hallas opdagede SAL-netværket, at han blev udfordret og inspireret fagligt og mødte nye mennesker. Det vigtigste var dog, at han fandt et netværk, hvor han kunne sparre med ligesindede, og dermed kom han ud af den professionelle ensomhed, som han mærkede i sin hverdag.

Læs mere