Da Rasmus som ung surfer for alvor fandt vej til Vestkysten i Thy, var der ingen, der så det, han så. Surfing og surferne var ganske enkelt undertippede.
Det er lige præcis de undertippede og dermed arbejdet med at finde og udfolde et potentiale på trods, der motiverede og fortsat motiverer ham i det meste af det, han kaster sig ud i. Rasmus fungerer nærmest som en katalysator for mennesker med modsatrettede holdninger, der skal finde en vej sammen.
For tiden arbejder han sammen med flere lokalområder, Thy-Mors Energi (lokalt andelsenergiselskab) og flere store energiudviklere. Omdrejningspunktet er etablering af energiparker i Thy og på Mors. Et højspændt og yderst følsomt emne.
Hvis det skal realiseres, er udviklerne forpligtet til at sørge for fair og tilfredsstillende kompensation til de nærmeste naboer. Derudover er de af staten pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet megawatt til en kommunal såkaldt grøn pulje, som skal gå til projekter i energiprojektets nærmiljø.
Det er ikke ualmindeligt, at et energiprojekt udløser mellem 10 og 30 mio. til et lokalområde. Så det er ikke småpenge.
Ikke desto mindre er der mange, der har endog meget svært ved at se, at det kan føre til noget som helst positivt.
Rasmus’ opgave er at få lokalsamfundet til at tale sammen og tænke anderledes.
Pluslandskaber
Ifølge Rasmus skal vi passe på med at bruge for meget tid i helikopteren, når vi argumenterer for et energiprojekt.
“Fortællingen om den grønne omstilling i en verden, hvor Danmark og Europa mere end nogensinde skal kunne stå på egne ben, forstår de fleste”, siger Rasmus. “Det man ikke forstår er, hvorfor det skal ligge i min baghave eller mit lokalområde”, siger Rasmus. “Derfor skal vi ned på jorden”.
Det er netop på jorden, at Rasmus befinder sig bedst. Det interessante er, at det, han gør, ikke handler om energianlæg, men om anlægget som en løftestang.
“Fremtidens landskaber er ikke et enten-eller, enten landbrug eller natur, enten energianlæg eller attraktive lokalmiljøer. Fremtidens landskaber er både-og,” siger Rasmus.
I den forbindelse taler han om pluslandskaber.
“Et pluslandskab er et område, hvor der aktivt søges synergi mellem grøn energiomstilling, naturgenopretning, landbrug og initiativer, der styrker landsby- og bynære rekreative muligheder”, forklarer Rasmus.
Råderummet
“Jeg ser sådan her på det”, siger Rasmus:
“Solceller optager i dag ca. 0,06 % af Danmarks samlede areal. Når vi i 2040 er oppe på fuld styrke, vil solcellerne optage cirka 1 %. Det betyder, at 99 % af det areal, som er til rådighed i dag, til den tid fortsat vil være til rådighed,” forklarer Rasmus.
“Det kalder vi nu ‘råderummet’,” siger han. “Det betyder ikke, at det ikke er træls for dem, der bor helt tæt på. De skal kompenseres. Når det er på plads, er det de 99 %, som er det interessante.”
Som noget ret enestående har Thy-Mors Energi tilbudt borgerne i de lokalområder, hvor energianlæggene stilles op, en mulighed for at fremstille en udviklingsplan. Planen skal i givet fald være en anvisning til, hvordan de midler, energiprojektet udløser, skal investeres.
“Thy-Mors Energi er visionære. De har forstået, at man ikke bare kan ‘dumpe’ f.eks. 30 millioner i et lokalsamfund, uden at give de mennesker, der bor der, en mulighed for at gøre sig dybere tanker om, hvad pengene skal bruges til”, siger Rasmus.
Sammen med Matters Arkitekter har han derfor fået frie hænder til at facilitere en proces for en række lokalsamfund, som er berørt af energiprojekterne. Hvert sted er målet en lokalt forankret udviklingsplan. Det eneste krav er, at de arealer, hvor energianlæggene skal stilles op, også indgår i planerne.
Den kopernikanske vending
Bjerre Energipark sydøst for Ræhr og Hanstholm, som er et af de områder, han har arbejdet med, er et eksempel.
“Vi har haft held med at introducere det, vi nu kalder ‘den kopernikanske vending’. Det betyder, at vi har givet hinanden håndslag på, at vi i arbejdet med udviklingsplanen vender ryggen til solcellerne. I stedet ser vi på råderummet”, siger Rasmus.
Ifølge Rasmus har det ført til, at lokalbefolkningen ikke længere kun betragter energianlægget som et isoleret teknisk anlæg eller en “jernmark”.
“I stedet bliver det en anledning til at tænke helhedsorienteret i områder, som længe har været præget af en fortælling om tilbagegang”.
Som sådan har man skabt sit eget bud på en fælles fremtid, hvor midler fra energiprojektet kan indgå i arbejdet med at aktivere råderummet.
Det har givet borgerne konkrete projekter men også en rød tråd og dermed en mulighed for også at lette i helikopteren og dermed overskue en langt større sammenhæng, som udover dem selv består i udviklerne af energiprojektet, Thisted Kommune, Naturstyrelsen Thy, Nationalpark Thy og en række andre interessenter.
Sproget som værktøjskasse
Ifølge Rasmus findes der mange løsninger i vores evne og vilje til at sætte ord og begreber på den virkelighed, vi gerne vil skabe.
“Filosofi betyder jo kærlighed til viden”, siger Rasmus og fortsætter. “Viden og sprog hænger sammen. For at vide noget må vi sætte ord på det. Uden ord kan vi heller ikke tale sammen og dele syn på verden. Når vi mangler ord eller har for få af dem, er der grobund for konflikter.”
Et eksempel er solceller og den enkelte solcellepark. Det er svært at forholde sig til. Ved at kalde det “jernmarker” sætter man ét ord på det. Alt muligt bliver til én ting, noget man nemt kan samles om.
Det er imidlertid kun ét syn på virkeligheden og langt fra hele sandheden, som er, at den består af meget mere.
“Skal vi kunne føre en samtale og tænke anderledes om det, vi står overfor og gerne vil, må vi derfor finde begreber, som favner virkeligheden. ‘Råderummet’ er i mine øjne et godt bidrag”, siger Rasmus.
“Sådan var det faktisk også med surfing i Thy”, fortsætter Rasmus. “Oprindeligt troede mange, at surfing udelukkende foregik i Klitmøller. Det var, hvad det var, lige indtil havnens projekt ville ødelægge nogle af de vigtigste spots, som faktisk ligger i Hanstholm.”
Da det skete, kunne havnen i lighed med politikerne og mange lokale ikke forstå, hvorfor surferne havde en mening om det. Det var jo noget, der foregik i Klitmøller.
Det efterlod surferne med forholdsvis komplicerede forklaringer på, hvordan vind og bølgeforhold får forskellige spots til at fungere. Det er svært og måske ligefrem kedeligt, hvis man da ikke lige er surfer.
“Det ændrede sig, da vi introducerede ‘Cold Hawaii’. Det gav os én benævnelse for den perlerække af spots, som ligger på en kyststrækning, der er som Hawaii bare koldere,” forklarer Rasmus med et smil.
Så ja, Cold Hawaii var som udgangspunkt ikke et led i en brandingstrategi. Det kom fra et ønske om at kunne inddrage flere i den samtale, man var nødt til at have for at kunne finde en løsning på den udfordring, man havde.
“I flere tilfælde, end vi tror, er sproget den vigtigste værktøjskasse, vi har”, slutter Rasmus.
Refleksionsspørgsmål til dig:
Er der noget i din egen virksomhed eller dit eget lokalsamfund, som i dag bliver set som en niche eller en byrde, men som kunne være jeres styrke, hvis I turde vende blikket?
Prøver du at være noget for alle, eller ved du præcis, hvem du er noget for?
Jane Hahn er partner i Stadil Advice og står bag interviewet med Rasmus Johnsen. Hos Stadil Advice bruger vi en del tid på at opsøge de mennesker, der virkelig rykker noget, rollemodeller, der har omsat en idé eller en overbevisning til noget, der rækker ud over dem selv. Det er den slags mennesker og historier, vi gerne vil dele. Rasmus er et af de klareste eksempler, vi er stødt på.
Dette er artikel 2 ud af 3 artikler om Rasmus Johnsen.
Læs også artikel 1: Cold Hawaii – historien bag historien og artikel 3: Filosoffen i bestyrelseslokalet.
