Fire oplevelser indenfor få dage har fået mig til at tænke, at vi måske bruger den berømte metafor forkert.
Fire erfaringer om ledelse, teknologi og forandring
Først hørte jeg Alex Vanopslagh fortælle om de hårdt optjente ledelseserfaringer, som fulgte med Liberal Alliances krise i starten af 20’erne. Blandt de pointer, der blev hos mig, var betydningen af at turde tabe, at acceptere at 90 % nogle gange er godt nok, at have sit værdikompas på plads og at fokusere på processer og præstationer frem for resultater, som man ikke altid selv kan kontrollere.
Midt i fortællingen ramte et jordskælv os. Det gjorde oplevelsen endnu mere symbolsk: Verden ryster indimellem – og ledelse handler om, hvordan vi står fast, når den gør.
Dernæst læste jeg min søns kandidatafhandling fra CBS om, hvornår en startup uden tekniske kompetencer har brug for en teknisk medstifter. For bare ét år siden ville spørgsmålet have set helt anderledes ud. Generativ AI og “vibe coding” flytter i disse måneder grænserne for, hvem der kan bygge digitale produkter – og hvordan.
Den tredje oplevelse var et oplæg fra Lars Sandahl Sørensen om dansk konkurrencekraft. Hans pointe var, at den største vækstbarriere for virksomheder ikke længere nødvendigvis er mangel på kapital, arbejdskraft eller teknologi: Det er uforudsigelighed.
Verden er blevet sværere at læse, og derfor kræver den mere mod, innovation og stærkere partnerskaber.
Den fjerde oplevelse var et besøg hos Jacob Søndergaard på Gutkind. Her fik vi indblik i, hvordan jura, etik, teknologi, forretning og faglighed ændrer sig samtidig og i stigende tempo. Perspektivet var, at strategi i højere grad handler om at kunne svare på to grundlæggende spørgsmål:
Hvem er vi?
Og hvem vil vi være?
Fællesnævneren for alle fire oplevelser er, at spillepladen flytter sig hurtigere end nogensinde før. Det gælder ledelse, teknologi, konkurrencekraft og strategi. Og måske netop derfor bliver vores gamle billeder og spørgsmål utilstrækkelige.
Måske skal vi stille et andet spørgsmål
Derfor er spørgsmålet måske ikke længere, om glasset er halvt fyldt eller halvt tomt.
Måske handler det om at finde den næste kilde, før glasset er tømt.
Eller om at turde vende glasset på hovedet og se, hvad der så sker.
Hvad tænker du?
