Vi ved godt, at du ikke mangler valgmuligheder, når det gælder bestyrelsesuddannelser.
Der findes mange dygtige aktører derude, men vi har haft et klart mål med at indgå et samarbejde med IDONEA. Det var for at bygge det forløb, vi selv ville ønske fandtes.
Et forløb, der ikke stopper, når undervisningen er slut. Der er bygget op om virkelige behov – ikke standardmoduler. Et forløb, hvor viden bliver til handling, og relationer bliver til muligheder.
Her er tre områder, som adskiller vores bestyrelsesuddannelse, BOARD WORK – Reinvention of the Boardroom, fra meget af det andet, du kan vælge imellem.

1. Du får adgang til netværket – ikke kun til undervisningen
Ifølge tal fra BoardPartner bliver 62 % af alle bestyrelsesposter besat gennem netværk og ikke gennem åbne opslag eller formelle processer.
Derfor får du hos os adgang til et netværk, du ikke bliver sluppet fra igen. Vores netværksformat Board Boosters holder dig opdateret, aktiveret og synlig, og vi formidler reelle poster, når det giver mening.
Hos os handler det ikke kun om at blive klædt på, men om at blive synlig.
2. Vi afliver myterne og hjælper dig med at finde din egen plads
Bestyrelsesarbejde er ikke kun for mænd i jakkesæt og klassiske titler.
Det er for dem, der kan skabe værdi med strategi, forretningsudvikling, ledelse, AI, ESG og digitalisering – og dét gælder i både fonde, SMV’er, NGO’er og offentlige institutioner.
Vi viser dig, hvordan dine kompetencer kan gøre en forskel, og vi sætter dig sammen med undervisere, der selv sidder ved bordet:
Jim Hagemann Snabe, Jesper Lok, Katja Moesgaard, Line Lyst – og selvfølgelig os selv, Christian Stadil og Mikael Trolle.

3. Du arbejder med en konkret Playbook – og tager den med hjem
På BOARD WORK får du din egen Board Playbook, eller drejebog, som du fylder ud undervejs.
Det er ikke bare refleksioner og gode råd. Det er din strategi, dit konkrete udgangspunkt og dine næste skridt. Et værktøj, du bruger til at gøre dit næste bestyrelsesmøde skarpere, tydeligere og mere målrettet.
Playbooken er udviklet med inspiration fra sportens verden, hvor både Mikael og Christian har deres rødder. Her ved man, at det ikke er nok at være klog i teorien, hvis man ikke er klar i praksis.
Vi har bygget denne uddannelse, fordi vi ønsker at hæve barren.
Fordi vi tror på, at bestyrelsesarbejde kan og bør gøres klogere, skarpere og mere inkluderende.
Og fordi vi ved, at rigtige mennesker med rigtige kompetencer kan skabe reel forandring, hvis de får den rette platform.
Du kan læse mere og tilmelde dig her →
Er du i tvivl, om det passer til dig? Så skriv til os for at aftale en uforpligtende samtale.