Case: Executive coaching med LE34

Vores kundes udfordring

Vi blev kontaktet af partner og direktør Anders Møller fra landinspektørfirmaet LE34, Danmarks største og mest succesfulde landinspektørfirma. Anders havde to unge mellemledere, som han gerne ville overdrage ledelsesansvaret til, så han kunne koncentrere sig om den overordnede strategi og ledelse for hele koncernen. De to unge mellemledere var motiveret for opgaven og havde brug for selvindsigt, viden og afklaring af, hvad det fulde ledelsesansvar ville betyde.

Vores løsning

I samarbejde med Anders identificerede vi, hvilke opgaver de to mellemledere hver især skulle have ansvar for, og hvilke langsigtede mål der ville være motiverende for dem at arbejde hen imod.

Sideløbende gennemførte de vores erhvervspsykologiske test, som gav dem indsigt i deres lederpotentiale, styrker og udviklingsområder. Det betød, at de hurtigt fik noget konkret at forholde sig, hvilke områder de skulle varetage, og værktøjer til at føre det ud i livet. Efter et par coachingtimer med hver af dem holdt trioen en såkaldt målsætningsworkshop, hvor retning og mål for det næste år blev diskuteret og helt konkret også, hvad succeskriterierne skulle være. Mellemlederne havde således fuld indsigt i, hvilke forventninger der var til dem, hvilke opgaver og mål de skulle løse.

Resultatet

Ca. 1½ år efter at processen blev igangsat, holdt vi evalueringsmøde, og begge mellemledere havde arbejdet så godt med mål, opgaver og ledelsesrolle, at de havde overtaget det fulde ledelsesansvar.

Med en velstruktureret og veltilrettelagt plan blev coachingen metoden, der sikrede, at mål blev opnået. Det skete på en måde, således at de implicerede fik den nødvendige tid til at forandre, reflektere og igangsætte nye mål, opgaver og roller.

Del dette opslag:

Relaterede artikler

Kundecase: Jørgen Urhbrand

Selvom man er en erfaren leder, har man stadig behov for at have et pusterum. Og det får man i netværkene. Sådan er mit SAX-netværk.”, fortæller Jørgen Uhrbrand, direktør i AS3, som har været en del af netværket hos Stadil Advice i fem år.

Læs mere

Kundecase: Stefan Hallas

Stefan Hallas opdagede SAL-netværket, at han blev udfordret og inspireret fagligt og mødte nye mennesker. Det vigtigste var dog, at han fandt et netværk, hvor han kunne sparre med ligesindede, og dermed kom han ud af den professionelle ensomhed, som han mærkede i sin hverdag.

Læs mere