Se digitaliseringen som en positiv pandemi

Flere benytter coronasituationen som lejlighed til at forandre deres organisation. Der bliver sat fokus på distanceledelse og digitaliseringen. Læs med, hvordan du kan mestre at lede på afstand.

Facts:

💬 81% tror på, at virksomhedens fokus på digitalisering bliver større, hele 42% markant større.

💬 50% tror på, at der bliver færre fysiske møder med lederkolleger/ledergruppen.

💬 75% tror på, at betydningen af distanceledelse bliver større.

En digital øjenåbner

Nedlukningen af landet grundet coronavirussen førte til mange pludselige forandringer for de fleste danskere. Arbejdspladser lukkede ned, og mange måtte tage arbejdet med hjem og hurtigt vænne sig til at arbejde selvstændigt og online.

Denne pludselige forandring har for mange været en øjenåbner for, at arbejde ikke er et sted, men derimod en aktivitet der kan optimeres ved hjælp af digitalisering. I vores lederundersøgelse, LEX20, kan det ligeledes aflæses, at flere benytter coronasituationen som lejlighed til at forandre deres organisation.

En person skriver blandt andet:

”Coronakrisen er tema på årets trivselsdialog i hele organisation ift. læring heraf. Vi har taget hul på det, og der er mange positive forhold, vi skal holde fast i.”

Virtuelle møder er langt mere effektive

Det har generelt vist sig, at medarbejdere lettere kan fordybe sig i deres arbejde, når de arbejder hjemmefra, og at virtuelle møder er langt mere effektive end de fysiske.

Vores lederundersøgelse viser dertil, at 80% forventer en fremtidig reduktion af fysiske møder, og at 71% forventer, at deres medarbejdere fremover kommer til at arbejde mere hjemmefra. Hertil forventer 75%, at distanceledelse får større betydning i fremtiden.

Det har motiveret os til i det følgende at give et overblik over denne ledelsesdisciplins fordele og udfordringer.

Et citat fra LEX20:

”Coronakrisen har accelereret den digitale udvikling – også i SMV-segmentet – og må derfor forventes at være i markant vækst.”

Fordelene ved distanceledelse

Henrik Holt Larsen, professor fra Copenhagen Business School, skrev i 2015 om den allerede dengang begyndende tendens til distanceledelse. Larsen beskriver de fordele ved distanceledelse, der er med til at gøre, at det har fået så stor udbredelse:

Det giver en fleksibilitet samt tidsmæssig og økonomisk besparelse, at lederen og dennes medarbejdere kan arbejde sammen uden at skulle sætte sig sammen.

Det er lettere at sammensætte tværfaglige eller på anden måde mangfoldige teams, hvis det ikke spiller nogen rolle, at de enkelte teammedlemmer befinder sig vidt forskellige steder.

Det giver større tidsmæssig fleksibilitet for medarbejderne, at de i højere grad kan tilrettelægge arbejdet og arbejdstiden efter behov – og herigennem opnå en bedre balance mellem arbejds- og privatliv.

Det giver en omkostningsbesparelse for virksomheden, at arbejdspladsen ikke behøver at rumme en “siddeplads” for alle medarbejdere på én gang.

Pendling til og fra arbejde reduceres, hvad der også samfundsmæssigt giver en stor gevinst.

FORDELENE VED DISTANCELEDELSE:

• Det giver en fleksibilitet samt tidsmæssig og økonomisk besparelse, at lederen og dennes medarbejdere kan arbejde sammen uden at skulle sætte sig sammen.

• Det er lettere at sammensætte tværfaglige eller på anden måde mangfoldige teams, hvis det ikke spiller nogen rolle, at de enkelte teammedlemmer befinder sig vidt forskellige steder.

• Det giver større tidsmæssig fleksibilitet for medarbejderne, at de i højere grad kan tilrettelægge arbejdet og arbejdstiden efter behov – og herigennem opnå en bedre balance mellem arbejds- og privatliv.

• Det giver en omkostningsbesparelse for virksomheden, at arbejdspladsen ikke behøver at rumme en “siddeplads” for alle medarbejdere på én gang.

• Pendling til og fra arbejde reduceres, hvad der også samfundsmæssigt giver en stor gevinst.

• Lederen får et mere objektivt og nøgternt blik på arbejdssituationer, da tæt kontakt med problemer også skaber mere følelsesladet deltagelse.

Se her en interessant kommentar fra LEX20 om fordelene:

Fjernundervisning har faktisk været godt i nogle tilfælde – i hvert fald da vi fandt frem til en form omkring fagdage. Måske kan noget indtænkes ved sygdom.

Fordelene ved distanceledelse er betydelige, men det er en ledelsesform, der stiller store krav til leder og medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at man er opmærksom på de udfordringer, disciplinen kan have, da det ellers kan være ødelæggende for de positive hensigter.

UDFORDRINGERNE VED DISTANCELEDELSE:

• At skabe en teamkultur på tværs af lokaliteter.

• At have tillid til, at medarbejderne løser deres arbejdsopgaver selvstændigt.

• At definere klare mål, arbejdsopgaver og ansvarsområder.

• At opbygge tillid til én selv som leder.

• At sikre præcise retningslinjer, uddelegering af arbejdsopgaver, entydig kommunikation, afrapportering, dokumentation og kontrol.

• At mindske risiko for konflikter og detailstyring.

• At holde øje med medarbejdernes mentale tilstand, og om de trives.

Som en skriver i LEX20:

Den lange hjemsendelse af medarbejderne har medført et udtalt ønske fra medarbejderne om at komme tilbage på virksomheden hurtigst muligt – de savnede interaktionen på arbejdspladsen.

Disse udfordringer afspejler tydelig behovet for en kompetent leder, der forstår at lede på afstand og give medarbejderne autoritet. Det kan for mange være en stor udfordring i praksis, hvorfor vi også anbefaler, at man bruger sit netværk til sparring omkring sine udfordringer med distanceledelse.

Som en begyndende hjælp har vi inkluderet en tjekliste, udarbejdet af Larsen, over nogle af de vigtigste konkrete indsatsområder, som du skal være opmærksom på og kunne mestre, hvis du vil skal lede på afstand:


Tjekliste til distanceledelse

  1. Vurdér nøgternt, hvilket arbejde, opgaver og hvilke medarbejdere der egner sig til virtuelt arbejde – og hvad/hvem der ikke gør.
  2. Sæt normer og fastlæg ambitions-/forventningsniveau med hensyn til, hvor meget virtuel kommunikation der skal være.
  3. Fastlæg konkrete regler og procedurer for det virtuelle arbejde og kommunikationen herom: kvalitetsstandarder, deadlines, planlægnings- og rapporteringssystemer, evaluering mv.
  4. Vær en rollemodel for, hvordan kommunikation i teamet skal foregå, herunder hvilke “socialpsykologiske færdselsregler” der gælder.
  5. Vær opmærksom på både tilsigtede og utilsigtede virkemidler i den virtuelle kommunikation, for eksempel sprogbrug i mails, tonefald i telefonen mv.
  6. Arbejd bevidst på, hvordan du og dine medarbejdere kan kompenseres for det uundgåelige tab af socialt netværk, kontakt og intimitet i distanceledelse.
  7. Udstrål og kræv tillid – til/fra dig og til dine medarbejdere.
  8. Etablér en struktur for fysiske møder, når det er muligt og ønskeligt at mødes face-to-face.
  9. Optimér din ledelsesstil som konsekvens af, at virtuelle medarbejdere ofte ønsker autonomi, men samtidig både kan og vil blive inddraget i ledelsesprocesserne.
  10. Vær opmærksom på (selv de mest diskrete og utydelige) signaler om, at medarbejderne mistrives eller ikke performer (“leverer varen”), men undgå at kvæle dem i en uheldig cocktail af omsorg og tæt-på-ledelse/overvågning.

Distanceledelse og fokus på digitalisering er umiddelbart den mest markante tendens i LEX20, og som en skriver:

Det er det gode, der er kommet ud af coronakrisen – færre fysiske møder.

Du er meget velkommen til at skrive til mig på cs@stadil-advice.dk eller ringe på 20 14 78 45, hvis du har kommentarer eller spørgsmål.

God fornøjelse med din LEX4.

Anbefalinger til artikler og videoer, hvis du er mere nysgerrig:

Fun facts:

  • Det er især 30-49-årige og kvinder generelt, som tror på, at virksomhedens fokus på digitalisering bliver større.
  • 66% af kvinderne tror på, at der bliver færre fysiske møder med lederkolleger/ledergruppen, mens det tilsvarende tal er 40% for mænd.
  • 83% af alle over 50 år tror på flere digitale møder med lederkolleger/ledergruppen.
  • 82% af alle under 50 år tror på, at deres medarbejdere kommer til at arbejde mere hjemmefra.
Del dette opslag:

Relaterede artikler

Kundecase: Mathilde Ive

Mange veje kan føre til medlemskab af et ledernetværk. Nogle gange kan det være de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt, der baner vejen.

Læs mere

Kundecase: Jørgen Urhbrand

Selvom man er en erfaren leder, har man stadig behov for at have et pusterum. Og det får man i netværkene. Sådan er mit SAX-netværk.”, fortæller Jørgen Uhrbrand, direktør i AS3, som har været en del af netværket hos Stadil Advice i fem år.

Læs mere

Kundecase: Stefan Hallas

Stefan Hallas opdagede SAL-netværket, at han blev udfordret og inspireret fagligt og mødte nye mennesker. Det vigtigste var dog, at han fandt et netværk, hvor han kunne sparre med ligesindede, og dermed kom han ud af den professionelle ensomhed, som han mærkede i sin hverdag.

Læs mere