Forside Ledernetværk 2021

Ledernetværk 2021

Ledelse gentænkt

Gentænkning kræver, at det har været tænkt før, og det kan vist roligt siges om ledelse. Vi har pløjet utallige hyldemeter af lederbøger, men vi har til gode at finde bogen om ”ledelse i og efter hundredårs-hændelser”. Det er jo ellers lige nøjagtigt, hvad vi har brug for. Det har motiveret os at finde seks nøje udvalgte inspiratorer, der alle er i konstant forandring – der alle stræber efter forbedringer. De har rigtig meget at byde ind med og rigtigt meget på hjerte.

Nye tider

”Det er tiderne”, sagde Hr. Schwann til Frk. Violet i Matador. Damernes Magasin kunne ikke længere tiltrække sig kundernes gunst, ”tidernes ugunst” fik skylden, og det søvnige monopol skulle snart afgå ved døden. Tilmed blæste nye politiske vinde, og truslen om en ny stor krig hang tungt i horisonten. Forretningslivet ville blive forandret for evigt.

Minder det dig om noget? 2020 har i den grad sat sit præg på forventningerne til 2021. Vi har i mands minde ikke været mere usikre på, hvad fremtiden byder pga. pandemiens faste greb på hele verdens befolkning og forretningsliv. Alt imens vi håber på gode nyheder om vaccinen.

Men hvad med os ledere, som skal håndtere det? Hvad kan vi gøre for at finde rorpinden og holde fast i den i disse tider, der både er skræmmende og spændende?

Nye tendenser

Først og fremmest skal vi følge med og forstå de nye tendenser. I Stadil Advice besluttede vi os for at spørge 130 ledere om deres syn på fremtiden. Hvilke tendenser forventes af de mennesker, som skal lede i danske organisationer. Når vi er alene, gætter vi, når vi er mange, påvirker vi.

Resultatet blev LEX20, som især pegede på seks forventede tendenser for ledere:

  • Øget digitalisering – forretningsmodeller gentænkes, det virtuelle rum eksploderer.
  • Netværk – du skal ikke vide alt, men hvem der ved det.
  • Ledelse – nye generationer og ny teknologi betinger nye ledelsesmetoder.
  • Egen udvikling – stig selv på ”udviklings-toget”, ellers bliver du efterladt på perronen.
  • Strategi – beslutninger af større betydning skal tages, de lavthængende frugter er væk.
  • Medarbejderudvikling – fastholdelse i det grænseløse og accelererende arbejdsmiljø.

Nye mål

De fleste ledere skal bl.a. med udgangspunkt i ovenstående tendenser sætte og adoptere nye mål for sig selv, for sit team og for sin organisation. Faktisk vil vi påstå, at det for manges vedkommende er nødvendigt at lære sig helt nye lederkompetencer. Derfor stiller vi sammen med nogle kompetente inspiratorer skarpt på målene og kompetencerne i seks markante lederroller anno 2021 ud fra paradigmet: ”Ledelse gentænkt”.

Datoer

Modul 1: 14. april 2021
Modul 2: 18. maj 2021*
Modul 3: 21. juni 2021
Modul 4: 26. aug. 2021
Modul 5: 07. okt. 2021
Modul 6: 24. nov. 2021

Alle moduler er fra kl. 09-16

Virtuelt PITSTOP I: 11. feb. kl. 14-16
Virtuelt PITSTOP II: 9. marts kl. 14-16

Sted

Alle moduler finder sted i København og omegn - med undtagelse af modul 2*.

*18. maj er i Odense, og vi kører sammen i bus. Forventet afgang / retur hhv. kl. 8:30 og 18:30.

Pris

At deltage på dette års ledernetværk koster 20.000 kr. eks. moms.

Deltagerantal

Der bliver 20-25 deltagere på dette års netværkshold.

Datoer

Modul 1: 14. april 2021
Modul 2: 18. maj 2021*
Modul 3: 21. juni 2021
Modul 4: 26. aug. 2021
Modul 5: 07. okt. 2021
Modul 6: 24. nov. 2021

Alle moduler er fra kl. 09-16

Virtuelt PITSTOP I: 11. feb. kl. 14-16
Virtuelt PITSTOP II: 9. marts kl. 14-16

Sted

Alle moduler finder sted i København og omegn - undtagen modul 2*.

*18. maj er i Odense, og vi kører sammen i bus. Forventet afgang / retur hhv. kl. 8:30 og 18:30.

Pris

At deltage på dette års ledernetværk koster 20.000 kr. eks. moms.

Deltagerantal

Der bliver 20-25 deltagere på dette års netværkshold.

Vil du vide mere?

    De seks lederroller

    Inspiratorerne i år repræsenterer seks markante lederroller, som vi tror både hver for sig og tilsammen får stor betydning i gentænkningen af ledelse. De seks ledelsesroller, eller ”ledelses-oste” er følgende:

    Kulturagenten: Marco Damgaard
    Fra taber til vinder – Det kræver mod at fjerne den blå sofa.
    Den passionerede manager: Anne Engdal Stig Christensen
    Det ægte passioneret lederskab – når presset kommer udefra, skal energien komme indefra. Bonus: besøg hos Tørk Furhauge, Ørbæk Bryggeri.
    Fighteren: Daniel Svensson
    Sådan kan du genopfinde dig selv – når det ser værst ud.
    Rollemodellen: Christian Baltzer
    Ledelse i øjenhøjde fra førersædet – få alle med på din rejse.
    Nytænkeren: Line Lyst
    Skab en fejlkultur og få succes.
    Team-performeren: Troels Bech
    Ledelse af fremtidens vinderteam kræver selv-uhøjtidelighed.

    De vil skræddersy deres præsentationer, og du har på alle møder chancen for at komme helt tæt på og udfordre dem med dit behov for input. Til hvert modul fremsender vi materialer, der understøtter dagens inspirator og tema, og efterfølgende modtager du et anvendelsesorienteret referat fra mødet.

    Vi håber, at corona har lagt sig i foråret, men skulle du blive forhindret i at møde op, er der under alle omstændigheder altid mulighed for at opleve inspiratorerne virtuelt. På modulerne er der ligeledes sat tid af til, at holdet selv, typisk i grupper, hjælper hinanden med egne cases.

    Som noget nyt har vi to virtuelle PITSTOP-møder. På møderne diskuterer vi aktuelle ledelsesredskaber. Forud for mødet sender vi forberedelse ud i form af podcasts og/eller artikler.

    14. april 2021 | Kulturagenten | Positive forventninger giver positive resultater

    Modul 1: Fra taber til vinder - Det kræver mod at fjerne den blå sofa

    Marco Damgaard | Skoleleder og bestyrelsesmedlem

    Der var brug for nytænkning og masseinvolvering af hele lokalområdet. Tallene så elendige ud i Tingbjerg og nærmere bestemt Tingbjerg skole. Eneste skole i København hvor optageområdet kun består af almennyttigt boligbyggeri. Alt for mange dårlige historier, som ikke ville dø hen.

    Det kræver sit at transformere alt dette til noget brugbart, noget positivt. Det kræver en indsats udover det sædvanlige. Det kræver ledelse. Marco Damgaard tog opgaven på sig. Som en anden professionel gamechanger eller kulturagent gik han i gang med opgaven. Som skoleleder i et af de vanskeligste skoledistrikter i Danmark er han i gang med at skabe resultater, som vækker opsigt. Så meget at han omtales som et af de største ledelsestalenter p.t.

    Hvad gør han for at skabe resultater? Hvordan får han alle med? Hvilke ledelsesfilosofier tror han på? Vi skal høre den spændende historie om at transformere, sætte nye standarder og gøre den berømte forskel.

    18. maj 2021 | Den passionerede manager | Når presset kommer ude fra, skal energien komme inde fra

    Modul 2: Få passionen godt integreret i dit lederskab

    Anne Stig Christensen | Administrerende direktør på TV2

    Anne Engdal Stig Christensen er et inkarneret TV-menneske med en lang og imponerende erfaring fra alle sider af TV-branchen. I hende kombineres det kommercielle med public service-tankegangen. Hun er gået hele vejen til at blive udnævnt som administrerende direktør for TV2. Udgangspunktet var passionen for TV-mediet, indholdet og programmerne til nu at være topleder.

    Hvordan holder hun passionen for indholdet og TV i live, hvilke råd vil hun give til andre, hvordan har hun oplevet forandringen fra fageksperten til øverste leder? Hvordan overlever man som virksomhed i en branche, som er i opbrud?

    På dette modul kører vi i bus sammen til og fra Kvægtorvet i Odense, hvor modulet afholdes. Vi får chancen til at opleve TV2 indefra og naturligvis møde Anne i hendes egne omgivelser.

    På hjemturen besøger vi Ørbæk Bryggeri og CEO Tørk Furhauge. Der bliver lidt smagsprøver, og Tørk fortæller, hvordan det strategiske landskab ser ud.

    21. juni 2021 | Fighteren | En fighter af Guds nåde

    Modul 3: Sådan kan du genopfinde dig selv – når det ser værst ud

    Daniel Svensson | Tidligere håndboldspiller, nu direktør

    Daniel Svenssons liv kørte på skinner, håndboldkarrieren flot og fornem, lige indtil den dag kræften overtog styringen. Det førte til, at han måtte afslutte håndboldkarrieren før tid, da han blev ramt af kræft ikke bare en gang, men hele to gange. Vi hører Daniels hudløst ærlige fortælling om at genfinde og genopfinde sig selv, om at finde kraften frem, når kræften banker på. Vi bliver lukket ind i de værste perioder i Daniels liv. Ikke for sjov skyld, men for at blive introduceret til et mindset som en sand fighter og gladiator.

    Hvad har Daniel gjort sig af tanker om livets udfordringer indtil nu, hvad har han taget med sig? Uden af afsløre for meget kommer Daniel ind på motivation, vilje og evnen til at lære af modgang.

    Kræftdiagnosen tvang Daniel til at tænke i nye karrieremuligheder, og med en studentereksamen i baglommen sagde han ja tak til direktørpost og et hav af muligheder for at genopfinde Ajax København.

    26. august 2021 | Rollemodellen | Front-runner og rollemodel i en transformation

    Modul 4: Ledelse i øjenhøjde fra førersædet – få alle med på din rejse

    Christian Baltzer | CEO i Codan

    Indenfor 14 måneder oplevede Christian Baltzer at gå fra være finansdirektør i Danmarks største forsikringsselskab til økonomidirektør i Danmarks største bank for til sidst at tiltræde som dansk direktør for landets tredje største forsikringsselskab. Undervejs er der drukket over 200 kopper kaffe, som har givet indsigt i, hvad det egentlig er, der driver ham.

    Således mere end kampklar til at agere frontrunner og rollemodel i et Codan, der har været igennem en omfattende transformation. Denne transformation skal Christian lægge sit ypperste drive og energi i. Der skal yderligere skub i digitaliseringen af forretningen, skabes fornyet vækst og ikke mindst er drømmen at gøre Codan til finanssektoren bedste arbejdsplads.

    Hvordan er han gået til sagen, og hvad gør ham til den leder, som blev betroet denne ”store opgave?” Hvordan holder han spejlet op og lærer af sine fejl, så andre kan frigøre deres eget potentiale?

    7. oktober 2021 | Nytænkeren | Innovationsledelse i praksis, når leg og kommerciel succes går hånd i hånd

    Modul 5: Skab en fejlkultur og få succes

    Line Lyst | Nytænker og innovator hos GN Group

    Line Lyst er nytænker og innovator i sit job som Global Head of New Ventures & Commercial Partnerships hos GN Group. Line sætter innovation i centrum. Ved at anvende nøglemetoder, der bruges af de bedste start-ups, lærer hun os at identificere banebrydende ideer, eksperimentere og hurtigere komme på markedet. Det betyder også at forbedre den måde, hvorpå virksomheder eller organisationer afdækker kundebehov eller problemer, og hvor hurtigt de kan udvikle et produkt eller et koncept, der passer.

    Line vil demonstrere, hvorfor vi misser den innovative udvikling i virksomhederne. Og når vi så har grinet af vores elendigheder, vil hun lære at tænke og udøve innovative processer. Vi skal høre hende fortælle om, hvordan man kan omdanne gennembrudstanker til kommercielle forretningsresultater, der gør det muligt for organisationen at eje fremtiden i stedet for at blive forstyrret af den. Selvsagt skal vi arbejde og prøve Lines metoder og modeller af.

    24. november 2021 | Team-performeren | Nederlag, sejre, hudløs ærlig feedback og skarpe kommentarer

    Modul 6: Ledelse af fremtidens vinderteam kræver selv-uhøjtidelighed

    Troels Bech | Kendt sportsdirektør og træner

    Troels Bech er kommunikationsmester. Hans evner til at formidle, begejstre, filosofere og inspirere er i særklasse. Altid i bevægelse, altid fuld af nye tanker til fælles inspiration.

    Udgangspunktet er at skabe noget, der vinder og virker. Hvad mener Troels, og hvordan udvikler han forståelsen for helheden og teamdannelse? Vi lover, at det bliver en af de magiske stunder, når Troels vil inspirere om ledelse og skabelse af stærke teams. Det vil blive krydret med erfaringer fra sportens verden, et orgie af morsomme anekdoter, delikat serveret uden den mindste selvhøj-tidelighed.

    Hvorfor Stadil Advice Ledernetværk?

    Fordelene ved at være deltager på Stadil Advice Netværk er bl.a.:

    • Medlemskab af et professionelt faciliteret netværk, hvor fremmøde og loyalitet er stort.
    • Deltagelse i et fortroligt forum på 20-25 ambitiøse ledere.
    • Mulighed for værdiskabende sparring på højeste niveau.
    • Et ekstraordinært kompetent og professionelt fællesskab.
    • Personlig udvikling og lederudvikling som kommer dig selv, dine medarbejdere og din organisation til gode.
    • Dit vigtigste netværk nogensinde, hvor du glæder dig til at komme – hver gang.
    • Som deltager på et afsluttet årsprogram får man fortrinsret til gentegning det følgende år.

    Bliv en del af hele vores eksklusive ledernetværk

    Foruden deltagelse i dette program bliver du inviteret ind som medlem af hele vores eksklusive ledernetværk, som består af alle deltagere fra SAX, SAL og Board Work. Dette indebærer:

    • Nytårskur, inspirations-boosters, PITSTOPs og andre netværksarrangementer.
    • Medlem af lukket LinkedIn-gruppe med adgang til netværk af 100 andre ledere.
    • Månedlig ledelsesinspiration: INSIGHT & INSIDE - Stadil Advice Network News.
    • VIP-oplevelser til fodbold og ishockey ad hoc.
    • Du kan altid ringe eller skrive til Christian eller Jane, hvis du har spørgsmål eller har brug for sparring.

    Visionen

    At gøre de bedste bedre gennem sparring, inspiration og indsigt.

    Målet

    At netværket bliver Danmarks bedste netværk. For hver sæson bliver netværket stærkere, fordi deltagerne prioriterer netværket højt og typisk deltager flere år.

    Rammen

    En sæson består af seks møder, hvor vi hver gang har besøg af en inspirator. Inspiratoren er en person, der på en passioneret måde har skabt bemærkelsesværdige resultater. Inspiratorens opgave er at sætte scenen til en nærværende og intensiv dialog om et emne inden for ledelse og organisationsudvikling. Hvert heldagsmøde deles op i to halvdagsmøder, hvor du kan deltage i begge eller blot det ene.

    Formen

    Det er nødvendigt, at deltagerne er indstillede på at bidrage til et forum, hvor åbenhed og fortrolighed er nøgleordene. Det er essentielt, at deltagerne bruger energien på dels at overføre inspirationen fra inspiratoren til eget lederunivers, snarere end en vurdering af inspiratorens situation. Deltagerne er parate til at give og modtage feedback og prioriterer højt at deltage til møderne.

    Holdet

    Holdet er en blanding af ambitiøse ledere, der har det til fælles, at de vil udvikle sig videre fra et højt niveau til et endnu højere. Nogle af holdets medlemmer er tidligere deltagere på vores netværkshold, mens andre er nye. Også denne sæson vil der være særligt fokus på at integrere holdet til en sammentømret enhed – et vinderhold.

    Skriv eller ring direkte til Christian Stadil på cs@stadil-advice.dk eller 20 14 78 45, hvis du har spørgsmål til SA Ledernetværk 2021 eller ønsker at deltage.