Forside Stadil Advice Netværk 2019

Stadil Advice Netværk 2019

Vi har i snart 20 år brændt for at designe de optimale rammer for et netværk, hvor ambitiøse ledere kan udvikle sig. Derfor udbyder vi årligt et program, som byder på seks dagsmoduler, hvor der både tilbydes faglig inspiration, networking og udvikling af dig som leder. Vi driver kun dette ene netværk, så derfor tillader vi os at kræse for deltagerne – og i år er ingen undtagelse!

Årets tema er Meningsfuldt Lederskab

​Hvert år forsøger vi at indfange et aktuelt tema, som danske ledere efterspørger, og i 2019 er det: ”Meningsfuldt Lederskab”. ​

​Lad os starte den 25. maj 1961, hvor John F. Kennedy holder sin berømte “We choose to go to the moon“-tale, som i sig selv er et blændende eksempel på meningsfuldt lederskab, fordi han på præcis to minutter forklarede, hvorfor det gav mening for amerikanerne, USA og resten af verden at få mennesket på månen.​

Teoretikerne skulle helt frem til 1995, før Weick døbte fænomenet sensemaking, og opstillede syv karakteristika for, at meningsdannelse indtræffer i organisationer. Siden har mange kastet sig over emnet, som i disse år går i triumftog i både virksomheder og på læreanstalter. ​

​Via Simon Sinek og Dan Pink har senest Frederic Laloux rystet mange lærde mennesker med bogen Fremtidens Organisation fra 2017, hvor han fremviser, hvordan vi er kommet ind i et nyt paradigmer, kaldet den evolutionære organisationsmodel.​

​Gennem vores daglige praksis som konsulenter i mere end 25 år, har vi lært at der ofte er et afgørende sejt stykke arbejde fra disse gode teorier til succesfuld praksis. ​

Du møder på dette program inspiratorer – ledere, som har lykkedes med at skabe ægte resultater gennem lederskab, der kan mærkes. Derfor er det næsten symbolsk, at vi vælger JFK’s berømte tale som lift-on til årets tema, for som bekendt lykkedes det jo Apollo 11 at lande på månen den 21. juli 1969, for 50 år siden. Dermed blev de flotte ord til imponerende handling, til ægte resultater.

Dit udbytte

Du kan se frem til at få følgende ud af Stadil Advice Netværk 2019:

  • Deltagelse i et fortroligt forum på 18-22 ambitiøse ledere​
  • Mulighed for værdiskabende sparring på højeste niveau​
  • Et ekstraordinært kompetent professionelt fællesskab​
  • Dit vigtigste netværk nogensinde, hvor du glæder dig til at komme – hver gang​

​Du kommer på ledernetværket til at møde mennesker som:​​

  • har skabt og oplevet faser i deres lederskab, hvor alt gik op i en højere enhed​
  • er selvuhøjtidelige nok til at indrømme deres fejltagelser og læring​
  • som gerne og dygtigt deler ud af deres erfaringer​

​Det er vigtigt for os, at:​

  • ​Deltagerne i netværket både får tid til at lære hinanden og ressourcerne i gruppen at kende​
  • Inspiratorerne er usædvanlige skarpe på emnet​
  • Inspiratorerne i mange tilfælde eksklusivt stiller op for os ​
  • Vi har god tid med inspiratorerne til at komme i dybden med de enkelte delemner.​

​Vi håber på at se dig​!

​- Jane og Christian ​

Det praktiske

Modul 1: 9. april 2019 Kl. 09.00 til 16.00 ​
Modul 2: 14. maj 2019 Kl. 09.00 til 16.00​
Modul 3: 20. juni 2019 Kl. 09.00 til 16.00 ​
Modul 4: 28. august 2019 Kl. 09.00 til 16.00 ​
Modul 5: 2. oktober 2019 Kl. 09.00 til 16.00 ​
Modul 6: 21. november 2019 Kl. 09.00 til 16.00 ​

Sted: København og omegn​

Deltagerantal: 18-22 deltagere

Rammen: En sæson består af 6 møder, hvor vi hver gang har besøg af en inspirator. Inspiratoren er en person, der på en passioneret måde har skabt bemærkelsesværdige resultater.

Inspiratorens opgave er at sætte scenen til en nærværende og intensiv dialog om et emne inden for ledelse og organisationsudvikling. Hvert heldagsmøde deles op i to halvdagsmøder, hvor du kan deltage i begge eller blot det ene.

Pris: 17.975 kr. eks. moms, inkl. forplejning og materialer

Modul 1: Sådan holder du dine medarbejdere langtidsfriske

Torbjørn Sindballe - Talent Leader, Audit & Assurance i Deloitte

Torbjørn var på toppen af karrieren med to verdensmesterskaber i bagagen, da han fra den ene dag til den anden måtte slutte på grund af en medfødt hjerteklapfejl. Siden har han arbejdet som high performance coach for idrætsudøvere og en række store danske virksomheder. Nu er han fastansat hos Deloitte, hvor han har ansvaret for at udvikle talenter og ledere til fremtidens revisions- og rådgivningsforretning.

Arbejdet i de store rådgivningsvirksomheder er spændende og udviklende, men byder også på grænseløst arbejde, høj kompleksitet og en accelererende performancekultur. Derfor arbejder Torbjørn og Deloitte intenst på at skabe en kultur, hvor de personlige ambitioner og kravene til arbejdet som revisor og rådgiver på topniveau, kan forenes med fleksibilitet og balance for den enkelte både i hverdagen og karrieren som helhed.

Modul 2: Forstå mulighederne i big data, machine learning og kunstig intelligens

Sven Kolstrup - Executive Consultant at Mio Management

Sven Kolstrup har speciale indenfor salg, ledelse og forretningsstrategi. Hans faglige fokus er digitalisering og den forretningsmæssige anvendelse af kunstig intelligens, maskinlæring, cloud computing, big data og global sourcing. Han er også aktiv foredragsholder, underviser og debattør.​

Sven har mere end 30 års erhvervserfaring i IT branchen. De sidste 17 år har han været direktør i IBM med forskellige ansvarsområder indenfor IT service, outsourcing, business consulting og account management for store kunder både i Danmark og internationalt. I IBM var han bl.a. engageret som program manager og rådgiver i en lang række digitaliserings projekter med implementering af kunstig intelligens, cloud computing og ”bigdata” anvendelse.​

Han vil i ”harehøjde” belyse, hvordan man som leder kan/skal forholde sig til ny teknologi og forstå de muligheder, de kan give for den virksomhed eller afdeling man evt. er leder af. Desuden har han en masse cases fra danske virksomheder.

Modul 3: Få styr på ildsjælen, uden at flammen brænder ud

Birgit Aaby - Ejerleder og bestyrelsesaktiv

Foruden sin rengøringsvirksomhed har Birgit investeret i en golfklub, en fodboldklub og et bryggeri, og ikke mindst diverse iværksætterprojekter i forbindelse med Løvens Hule, hvor hun som et fantastisk forbillede inspirerer og rådgiver de spirende iværksættere til at skabe succesfulde forretninger.​

Birgit Aaby er med sin unikke livshistorie og iværksættereventyr et forbilledligt eksempel på, at hårdt arbejde og klare målsætninger lønner sig.​

Med Birgit Aaby som inspirator møder du en sej kvinde med ben i næsen, der med en god blanding af nærvær, humor og en ”lige ud af posen-attitude”, efterlader publikum imponeret og inspireret.​

Modul 4: Se klarest i orkanens øje

Jesper Lok - Bestyrelsesformand og mester i forandringer

Jesper og Christian har været bestyrelseskolleger i UNICEF Danmark i en årrække, og Christian har som mange andre spottet Jespers fabelagtige evne til at møde mennesker i øjenhøjde. Det har gjort ham til en højt skattet chef blandt medarbejderne, selv i kritiske situationer. ​

Hvad gør man for eksempel, når man lander uden drejebog i Cambodia lige efter borgerkrigen, er i Pakistan 9/11 eller skal rette op på DSB efter et fejlslagent udenlandseventyr?​

Jesper Lok giver sine refleksioner over den systematik og disciplin, der skal til i sådanne situationer og han fortæller om plads og behov for empati og improvisering under forløbet.​

Modul 5: Få skabt resultater i en umulig branche

Vi er optaget af, at nogen skal lykkes i brancher, hvor det ikke er så enkelt at positionere sig eller bedrive ledelse af forskellige årsager. Det er overskriften for dette modul.

Bortset fra temaet kommer modulet til at stå i overraskelsens tegn. Hvert år har vi et modul, hvor det ikke er 100% fast bestemt på forhånd, hvor og hvordan dagen kommer til at forløbe. Når vi kender holdet og jeres interesser, skræddersyr vi dette modul. Vi har flere gange valgt et emne eller en konkret en inspirator ud fra deltagernes ønske.

Vi er dog ikke helt på bar bund, idet vi har et par forskellige muligheder i spil som inspirator/-er, og vi har også forskellige idéer til, hvilken fysisk ramme modulet skal foregå i. Vi glæder til at skabe dette modul med og for jer.

Modul 6: Ledelse i virkeligheden

Alfred Josefsen - Mentor, coach, ledelsesrådgiver og bestyrelsesmedlem

Vi mødte Alfred tilbage i 2005, fordi vi alle har en passion for – passion. I de sidste ni år har Alfred og Christian siddet i UNICEFs bestyrelse sammen, hvor Alfred er formand.​​

Alfred var to år tidligere blevet kåret som årets leder i Danmark på baggrund af, at han som direktør i Irma havde bidraget til at virksomhedens resultater gik fra rødt til sort, og ikke mindst måden, som det skete på. Siden har Alfred ikke kigget sig tilbage og har senest været en del af regeringens ledelseskommission.​

Alfred mener, at vi ikke længere kan basere vores velstand på materielle produkter og maskinel produktion. Vores eneste chance er at blive fantastiske til at leve af det mennesker kan skabe af sig selv. ​Ledelsesopgaven består derfor i at skabe de bedste rammer for den enkelte, således at hver enkelt kan funkle, bidrage og udvikle med afsæt i hver persons ressourcer, styrker, kompetencer, kvalifikationer. Ledelsesopgaven består i at frisætte vores samlede potentiale.​

Formen

Det er nødvendigt, at deltagerne er indstillede på at bidrage til et forum, hvor åbenhed og fortrolighed er nøgleordene. Det er essentielt, at deltagerne bruger energien på dels at overføre inspirationen fra inspiratoren til eget lederunivers, snarere end en vurdering af inspiratorens situation. Deltagerne er parate til at give og modtage feedback og prioriterer højt at deltage til møderne.​

Holdet

Holdet er en blanding af ambitiøse ledere, der har det til fælles, at de vil udvikle sig videre fra et højt niveau til et endnu højere. Nogle af holdets medlemmer er tidligere deltagere på Enso Netværk hold, mens andre er nye. Også denne sæson vil der være særligt fokus på at integrere holdet til en sammentømret enhed – et vinderhold.​

Hvorfor SA Netværk?

Stadil Advice Netværk er et netværkshold bestående af ambitiøse ledere, der jævnligt træffer vigtige, strategiske beslutninger. Lederne kommer fra organisationer i forskellige sektorer og brancher i Danmark.

Tilmeld dig netværket

- eller skriv dine spørgsmål via formularen

Charlottenlund Stationsplads 2