Samfundet genåbnes – men hvad med dig og dine relationer?

Vi har på en måde nulstillet vores fysiske relationer - så vi giver dig vores bud på, hvordan du kan gentænke dine relationer efter corona.

Dine relationer har stor betydning for kvaliteten af dit liv – så hvordan kan du genåbne og gentænke dine relationer her efter corona?

Efter et år i corona-land er genåbningen på vej. Nogle af vores bedste venner, kollegaer, familiemedlemmer har vi måske ikke set fysisk i et år. Mange af vores sædvanlige mødesteder for energi er lukket ned, og det er bare ikke det samme at mødes online.

Vi har på en måde nulstillet vores fysiske relationer. Det kan mærkes på mange fronter, og det orker vi slet ikke at komme ind på. I stedet for vil i denne artikel komme med input til, hvordan du kan tænke genåbning, og hvordan du kan gentænke din måde at være med dine relationer.

Er du nysgerrig, så læs med og skriv gerne til os, hvis du har gode input.
 

Vi er blevet klogere på den danske netværkskultur – på godt og ondt

Et sted at starte gentænkningen er ved at kigge på sig selv udefra.

Det gjorde vi på vores PITSTOP-webinar den 9. marts, hvor vi havde et panel af syv personer til at fortælle om deres syn på den danske netværkskultur. Panelet bestod af forskellige nationaliteter, inklusive danskere som havde arbejdet i udlandet i mange år, og fælles var, at de nu alle er aktive på det danske arbejdsmarked.

For hvordan er vi danskere egentlig at netværke med, komme i kontakt med, og hvordan kan vi beskrive ”den danske model”? 

Lad os bare sige, at der er plads til forbedringer. Læs her, hvad vi kan gøre meget bedre:

  • Tænk over brug af ironi. Vi pakker meget ind i ironi, så det kan være svært at forstå, hvad der faktisk menes.
     
  • Vi ”namedropper” i en uendelighed. Det virker som om, at alle kender alle, og det er meget let at føle sig udenfor det gode selskab. Tag hensyn.  
     
  • Den skandinaviske distance og kølighed. Vi hviler i vores venskaber, som er grundlagt langt tilbage, måske endda i folkeskolen. Ofte har vi ikke overskud til nye venskaber, og det betyder, at vi ikke er så åbne, som vi tror. Når vi ikke ønsker det nye, bliver vi utrygge hos nye relationer. Vi lukker om os selv.
     
  • Vi er ikke særlig mobile, og det er svært at forstå, når man lander her. Det betyder også, at vi ikke altid vil hjælpe, for når vi ikke selv rykker, er der jo ikke plads til andre.
     
  • Derfor er de hjælpsomme dem, der ikke har noget i klemme. Det skal man vide!
     
  • Det er svært at omsætte udenlandserfaring til noget, som vi danskere kan forstå og anerkender. Selv kandidater fra udenlandske prestigefyldte universiteter bliver fravalgt her i Danmark, fordi vi ikke kender det pågældende universitet. Vi er ikke nok nysgerrige på udenlandske kompetencer. Og på livet udenfor andedammen.
     
  • Danskernes evne til at svare tilbage lader noget tilbage at ønske. Vi svarer, når det passer os, og er det ikke vigtigt for os selv, kan der gå lang tid inden der svares. Hvis det overhovedet sker.
     
  • Vi er ikke særlig initiativrige. I f.eks. USA er folk mere nysgerrige på hinanden, og det gør at man hurtigt får en vennekreds.
     
  • Dermed er vi heller ikke så proaktive i at udbygge vores relationer. Vi nyder nok at netværke med de gode gamle venner.
     
  • Vi går hjem, når vi er færdige med arbejde og inviterer stort set aldrig hjem privat, med mindre det er med 3 retter, levende lys og flot tilrettelagt. Spontaniteten mangler. Det er svært at bryde isen, hvis man ikke har en lang relation.
     
  • Man skal vide at networking sker ved kaffemaskinen … for meget længere kommer du formentlig ikke i din relation til den typiske dansker.
     

Kan du genkende dig selv?

Vi trækker lige vejret engang. Kan du genkende dig selv i ovenstående? Hvad vil der ske, hvis vi bare sagde ”ja, det er fuldstændigt korrekt. Lad mig komme i gang med at åbne op, tage initiativ, kloge klogere og få fornyet energi.”

Det var de flere blandt deltagerne, der nikkede til. En skrev:

”Selv om vi synes kalenderen er fuld, er det givende at åbne for nye kontakter. Trænger også efter nedlukningen… Og så skal vi nok passe på vores ironi.”

Eller hvad med denne her:

”Nyttigt med den danske “model” for mennesker. Jeg vil bruge det til at åbne mere op fremover, når jeg møder en “ny fremmed”🙂

Gode råd fra panelet:

Så når man har overlevet ”den danske model”, hvad gjorde sig udslaget? Vores panel havde også gjort sig nogle tanker og serverede et par gode råd:

  • Du skal tænke på dig selv som en account manager, når det gælder udviklingen og vedligeholdelsen af dit netværk. Du skal huske at være relevant.
  • Vær spontan og autentisk, åbn dit hjem op, bare til en aperitif, gør som franskmændene.
  • Never eat alone”.
  • Netværk fordi det er en livsstil, og fordi du kan lide at hjælpe andre. Vær ægte, vær nysgerrig.
  • Tænk hvordan du kan hjælpe, lyt og lær.
  • Husk at netværke, når du ikke har brug for andres hjælp. Det handler om, hvor mange du kan hjælpe.
  • Netværk online, det er supernemt og let at gå til.  
  • Giv aldrig op, man kan godt få danske venner, men det kræver hårdt arbejde

Nuvel, vi har lagt hårdt ud med at sætte den danske model på spidsen. Målet er, man trives i den danske netværkskultur og bidrager til, at andre også gør det. Det kan betyde, at man skal skille sig ud på en positive måde, og det er vel heller ikke så ringe endda…

Gør vi det med lidt højere ambitioner, kan vi samtidig udvikle den danske netværkskultur – og mon ikke det giver ret meget på den relationelle bundlinje? Læs her hvordan du kan arbejde med dine netværkskompetencer.

God fornøjelse til dig, hvis du har mod på at arbejde dig ud af ”den danske model” og ind i en mere givende international måde at skabe nye relationer på.

Del dette opslag:

Relaterede artikler

Kundecase: Jørgen Urhbrand

Selvom man er en erfaren leder, har man stadig behov for at have et pusterum. Og det får man i netværkene. Sådan er mit SAX-netværk.”, fortæller Jørgen Uhrbrand, direktør i AS3, som har været en del af netværket hos Stadil Advice i fem år.

Læs mere

Kundecase: Stefan Hallas

Stefan Hallas opdagede SAL-netværket, at han blev udfordret og inspireret fagligt og mødte nye mennesker. Det vigtigste var dog, at han fandt et netværk, hvor han kunne sparre med ligesindede, og dermed kom han ud af den professionelle ensomhed, som han mærkede i sin hverdag.

Læs mere