Sådan lærer du at opdatere din viden og dine holdninger

-

Lær at gentænke, lær at opdatere din viden og holdninger – det vil dine relationer sætte stor pris på.

Du kender det sikkert, middagsselskabet er ved at udvikle sig til en ensidig affære. Ingen hører efter mere, det handler nu kun om at overbevise hinanden og fortælle sandheden. Du bliver træt, hele seancen gentages på arbejde mandag morgen, så nu er du rigtig træt.

Slår du vejen forbi Facebook, også kaldet ”Galehuset for folk over 50 år” af en kendt journalist fra Berlingske, fortsætter festen med at argumentere for, hvorfor nogle har ret og hvorfor de andre er rene idioter.

Men der er håb forude. For der blæser andre vinde, viljen til at gentænke og revurdere er i høj kurs. Ovenikøbet kan det gøre dit liv lettere, men det kan også skabe en forøgelse af din livskvalitet.

Nuvel, vi slår stort brød op med denne påstand, men det er ikke os fra Stadil Advice, der kun mener, at der skal gentænkes. Faktisk er vi del af samme skole som Adam Grant, og vi er blevet ret begejstrede for hans bud på en gentænkningsmodel.

Men først et par ord om Adam Grant: Han er professor fra Wharton Business School, kendt for både sin forskning og sin formidling via TED Talks, podcasts og bestsellere. I hans seneste bog ”I Think Again: The Power of Knowing What You Don’t Know” sætter han fokus på et af tidens store spørgsmål: Hvordan ændrer vi vores syn på tingene?

Adam Grant mener, at din evne til at genoverveje og gentænke er en præmis for at udvikle dig som menneske og for at kunne bidrage positivt til samfundet. Du skal aflære og gentænke. Coronaen har tvunget os til at gentænke en hel del – på mange planer, og vi er slet ikke i hus endnu.

Således opmuntret vil vi i denne artikel til at sætte fokus på tre gode råd til dig, som ovenikøbet også forklarer, hvorfor det er godt at aflære og ændre dine vaner.

Råd nr. 1: Lær at tænke og agere som en forsker

Når det går galt til middagsselskabet og andre steder, kan det være, fordi vi tænker og taler som kultlederen, politikeren eller den stædige ikke-lyttende person. Det bliver lidt sådan: ”Den, du er, råber så højt, at jeg ikke kan høre, hvad du siger”. Og bliver vi klogere eller får ny indsigt, næppe, men vi bliver til gengæld frustrerede.

Derfor er råd 1 at agere og tænke som en forsker. Det, du skal gøre her, er at søge ny viden, tvivle, være nysgerrig, gentænke. Sammen med andre, sammen blive klogere. Med respekten for det vi ikke ved. Når man er sammen med forskere, er der altid den her ydmyghed over for, hvad man ved og ikke ved. Så når man ikke ved, er man også trænet i at lære at være nysgerrig på det nye.

Prøv at tage et godt kig på Grants model – hvor er det, du udvikler dig, og hvor er det modsatte? Hvornår tog du fejl, og hvad lærte du?

Hvis vi anerkender vores fejl, så lærer vi også af dem. Og modsat, hvis vi aldrig erkender vores fejl, hvad lærer vi så?

Den gode netværker kan sammenlignes med forskeren, når der lyttes, samskabes, og inspiration bliver til noget konkret værdiskabelse. Vi skal måske bare mindes om det ind i mellem.

Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at der er situationer, hvor du ikke skal være forsker, men træde i karakter som kultlederen eller politikeren.

Råd nr. 2: Frigør dig fra dine forstokkede overbevisninger – adskil identitet fra holdning

Prøv at tænke over om du slæber rundt på en tung kuffert fuld af gammelt udstyr, synspunkter, antagelser og overbevisninger, som du et eller andet sted godt ved, måske ikke helt holder vand mere, men som er svære at smide væk?

Grant siger, at det er nemmere at holde fast i gamle synspunkter end at få nogle nye. Vi kan føle os truet på vores identitet og føle, at vi mister noget af os selv.

Så hvorfor ikke bare holde fast og holde ud som den gamle hanelefant? Jo, fordi vi kan risikere at ende som en forstokket person med alt for meget selvtillid baseret på gammel viden. Som en der har bygget en fæstning af mentale overbevisninger. Og hvem synes helt ærligt, at det er givende at sparre eller netværke med sådan en person?

Men hvordan kan vi bryde ud af fæstningen og blive bedre til at ændre mening? Nøglen, ifølge Grant, er at udvikle en svagere binding til vores synspunkter. Giv slip og adskil din identitet og dine holdninger. At vi blot kan ændre et synspunkt og ikke hele vores identitet.

I weekenden havde vi en interessant samtale med en ung, velbegavet person i rivende udvikling. Hendes identitet og opvækst er præget af en liberal tankegang, og hun identificerer sig selv som borgerlig og blå. Men, så kom overraskelsen, der fik os til at stoppe op. ”Jeg kan faktisk godt finde på at stemme på Enhedslisten til næste valg”.

Ergo, det nye synspunkt behøver ikke nødvendigvis at hænge sammen med hendes identitet som borgerlig. Hun er blot åben for forandring og kan godt adskille identitet fra holdning. Hun ved jo godt, at hun ikke bliver en anden, fordi hun stemmer på Enhedslisten til næste valg.

Til gengæld ved hun også godt, at hun gerne vil blive klogere på, hvad dem fra den anden fløj mener, altså blive ført til et nyt sted. Ergo at gentænke sine synspunkter.

Eller hvad med den situation, hvor du udfordres på din måde at tænke og løse dine opgaver på?

Det kan være meget identitet for den enkelte i, hvordan det forgår. Du har din stil, dit image, din faglighed, din måde at klæde og iscenesætte dig på og din måde at agere på. Det har vi alle sammen, og mange har bygget deres identitet ind i jobbeskrivelsen. Det er smeltet sammen.

Men hvordan kan du frigøre dig fra en identitet, som kan virke begrænsende? Her foreslår Grant, at du lader andre hjælpe til, at du sænker skuldrene, og at du netværker på en ny måde, hvor du opbygger en gruppe af helt anderledes typer end dig selv, som kan hjælpe dig med at innovere, gentænke og ændre holdninger.

Forestil dig, at du har et drømmeteam omkring dig, at du slipper de gamle overbevisninger, lader alt det nye komme til dig og dermed blive klogere. Det kan vi vel godt, uden at vi mister vores identitet? På den måde giver adskillelsen god mening. Vi har igennem nogle år nu videreført nogle af tankerne i Stadil Advice Executive Network, hvor du får dit eget personlige drømmeteam af sparringspartnere.

Råd nr. 3: Dyrk opgavekonflikter i stedet for personkonflikter

Personkonflikter fylder alt for meget på mange arbejdspladser og er skadelige for rigtig mange mennesker. Hvis vi i stedet for bruger opgavekonflikter aktivt, vil vi kunne overvinde de negative personkonflikter. Men hvad kræver det, hvis vi skal udnytte potentialet i opgavekonflikter?

Der skal være en form for fundament og respekt i gruppen, på arbejdspladsen, netværket eller hvor man ønsker at løse vanskelige opgaver. Det er udgangspunktet, men ellers er der ifølge Grant rigtig meget at hente i at tænke i ”hvordan løser vi denne udfordring?” i stedet for ”hvorfor skal vi løse denne udfordring?”

Vi stivner, når der er ”hvorfor-spørgsmål”, men når det er ”hvordan-spørgsmål”, er vi langt mere åbne og løsningsorienteret. Det svarer til et professionelt fodboldhold – de spørger ikke, hvorfor de skal vinde kampen (det er givet), men hvordan de skal vinde kampen. Her er der fuld fokus på opgavehåndtering og sikkert også konfliktelementer, idet der er mange idéer, input og taktikker, der skal overvejes. Ligesom ude hos dig.

Så for at blive i sportens verden; lær at skabe kampe, hvor der kæmpes, råbes, og hvor alle godt ved, at i kampens hede nytter det ikke noget at forholde sig til personkonflikter, for så taber holdet. Ligesom vi også taber i virksomheden, hvis det kommer til at handle om ”hvorfor” og personfnidder.

Denne tilgang til at kæmpe en god og fair kamp i en arena vinder frem: En dansk ekspolitiker holder dialog-kaffemøder, hvor to dybt uenige mennesker mødes for at diskutere deres synspunkter på en respektfuld måde. På Columbia University har de et ”Difficult Conversations Lab”, hvor de undersøger, hvordan mennesker med forskellige meninger kan blive enige om et fælles statement.

Det er svært, men ikke umuligt. Og folk rykker sig, viser det sig, når de på en respektfuld måde mødes, opdateres og tør flytte sig.

Det er tankevækkende og relevant, især for os, der er blevet ældre. Er vi i stand til at erkende vores fejl, flytte os, ændre planen og slippe alle overbevisningerne fra fæstningen?

Ifølge Grant er det vejen og et værktøj til et langt mere tilfredsstillende liv, og det er vel ikke så ringe endda… Måske vil vores omgivelser og relationer også sætte pris på ”forskeren”, der stiller flere spørgsmål end kommer med svar.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

Seneste artikler