Vi nærmer os mere og mere en reel genåbning. Det er vist også på tide. Nogle af vores bedste venner, kollegaer, familiemedlemmer har vi måske ikke set fysisk i et år. Mange af vores sædvanlige mødesteder for energi er lukket ned, og det er bare ikke det samme at mødes online.
Vi vil derfor med denne artikel komme med input til, hvordan du kan tænke genåbning, og hvordan du kan gentænke din måde at være med dine relationer.
Det kommer til at handle om passioner og design af netværk
Passioner er jo ren energi, og der er intet bedre end at være sammen med andre mennesker, der brænder for det samme som dig.
En af vores gode relationer er en mand med mange passioner, og hver af en er manifesteret i en klub, som han er medlem af. Hold nu fast; Vinklubben, jazzfestival-klubben, kortklubben, danseklubben, klubben for at dele sommerhuse, klubben for businessnetværk, og så er der derudover familie, arbejde og venner. Så for hans vedkommende har passioner og relationer kæmpestor betydning for kvaliteten af hans liv.
Hvad med dig, hvilke klubber er du medlem af? Skal du nu her post-corona gentænke, om det måske er tid til at blive medlem af en ny klub, eller hvad med at starte din egen passion-yndlingsklub til virkelig at booste livskvaliteten?
Undersøgelser viser, at indgår vi i fællesskaber hvor vi bidrager til hinandens læring, har et fælles mål, så sker der vildt meget positivt for os. Det er ikke nyt, men når vi taler netværk, så kan formatet med at indgå i et fællesskab noget mere end når vi netværker på egen hånd og netværker for at fremme vores egen sag. Så ind i gode fællesskaber eller netværk med os.
Har du mod på at starte dit eget netværk eller klub, har vi her ni dimensioner af netværk som du kan designe dit perfekte netværk ud fra:
1. Åbent kontra lukket netværk
Lukkede netværksgrupper er kendetegnet ved, at når de først er sammensat, er de lukket for nye medlemmer. Derved bliver det den samme gruppe personer, som i fællesskab udvikles.
Fordelen ved denne netværkstype er, at der kan opbygges en kolossal fortrolighed mellem medlemmerne, og at man inden et møde ved, hvem der er til stede, og dermed hvad man kan byde ind med eller efterspørge.
Ulempen ved de lukkede netværksgrupper er, at de kan blive lidt for ensformige, og det er derfor meget vigtigt at sikre dynamikken på længere sigt.
2. Heterogenitet kontra homogenitet
Søger du forskelle eller ligheder i dit netværk? I nogle sammenhænge er ligheder en forudsætning for, at formålsparagraffen bliver opfyldt, og i andre sammenhænge er det forskelle.
Homogene netværksgrupper er karakteriseret ved, at deltagerne har et eller flere markante fællestegn. Blandt andet er vidensnetværk homogene netværk, hvor bidrag til den faglige udvikling er i højsædet.
I heterogene netværk lægges der vægt på, at forskelle bærer meget af kvaliteten i netværket. Forskelligheden gør det muligt at få mange vinkler på samme sag. Et andet forhold er fortroligheden.
3. Store kontra små grupper
Antalsmæssigt er to til syv mennesker efter vores mening et intimt netværk, otte til tolv et personligt netværk og over 13 et stort netværk.
Ovenstående refererer til netværksgrupper, hvor man mødes rent fysisk, og det kan altid diskuteres, hvor grænserne går, eftersom konteksten er afgørende.
Hvor de mindre grupper tilbyder intimitet og fortrolighed, tilbyder de større typisk mangfoldighed og bedre muligheder for udveksling af referencer.
4. Tidsbestemt kontra løs bagkant
En anden forskel er, hvorvidt netværksgruppen har en fastsat levetid, der muligvis kan forlænges, eller om den har en ubestemt tidsgrænse.
Den tidsbestemte er f.eks. i forbindelse med en bestemt begivenhed, det kan være et projekt, et velgørenhedsarrangement eller en konference. Her kender alle vilkårene, indtil begivenheden er overstået. Efterfølgende fører det dog ofte til, at netværkene genopstår eller fortsætter, dog på ændrede vilkår og med en ny formålsparagraf.
I den anden ende af skalaen findes netværkene med løs bagkant, hvor VL eller Rotary er eksempler. De vil fortsætte derudad i mange år, dog med udskiftning blandt medlemmerne.
De fleste netværk har løs bagkant, når de først har fundet deres ben at stå på. På det tidspunkt bliver konceptet så bæredygtigt, at netværket løbende vil tiltrække mennesker, som netop på det pågældende tidspunkt matcher det. Dermed opstår dog også det problem, som kan få medlemmer af denne type grupper til at opsige deres medlemskab, nemlig at netværkets aktiviteter går i ring.
5. Internt kontra eksternt fokus
Ved internt fokus forstås en gruppe, som er sammensat internt i f.eks. en virksomhed, hvis fokus derfor er betinget af indre forhold.
Netværksgrupper med eksternt fokus er netværk, hvor fokus er bredt eller ikke-virksomhedsspecifikt. Sådanne netværk er ofte sammensat på tværs af virksomheder.
Mange virksomheder arbejder med idéen om at skabe interne netværksgrupper netop for at etablere mere brobygning på tværs af afdelinger og traditionelle kommunikationsveje.
Grupper med eksternt fokus har ofte større rækkevidde. Det eksterne fokus i forhold til virksomheden indeholder i virkeligheden alt, som ikke direkte har med den enkelte virksomhed at gøre. Det kan være makroøkonomiske forhold, samfundsudvikling, globalisering, men
også egen karriereudvikling.
Virksomheden kan indirekte have gavn af sådanne grupper, idet der oplagres viden – et ressourcelager, som virksomheden på et tidspunkt kan få brug for. Samtidig kan blot det faktum, at medarbejderen er glad for netværket, give en positivt afsmittende effekt.
6. Ejerbaseret ledelse kontra fællesskabsledelse
For den enkelte netværker er der stor forskel på, om et netværk har en ejer, som står for ledelsen, eller om det er en forening/et fællesskab, som styrer det. Et ejerskab, hvor ejeren er ansvarlig for rammer, indhold og proces, udløser typisk en større styring og kontinuitet i forhold til netværksgruppens eksistens – det er som regel også det, der bliver betalt for.
Ejerskabet kan betyde, at der stilles en ramme til rådighed: lokaler til møder, mad/drikke, ordstyrerrollen, skrivning af referater, udsendelse af invitationer og dagsordner m.m. Ved rekruttering og i forbindelse med håndtering af uenighed eller tvister er det i et ejet netværk ejerlederen, der ultimativt griber ind. Som deltager skal man blot møde op og „netværke“.
I de fællesskabsbaserede netværk, hvor det som regel også er billigere at deltage, er det deltagerne selv, som står for lederskabet og det praktiske.
7. Fast kontra åben agenda
Nogle netværksgrupper mødes med en åben agenda, hvor deltagerne starter med at diskutere, hvad der rører sig netop nu. På den måde har man chancen for at sikre, at det er de mest aktuelle emner, der er på agendaen. Ved den åbne agenda spiller gruppens størrelse en stor
rolle, idet det kan være en stor opgave at få manges behov til at mødes.
Den faste agenda er en fordel at have som udgangspunkt, hvis gruppen er meget stor. Den gør det desuden lettere for deltagerne at møde forberedte op til dialogen undervejs. Endelig kan man jo stadig indlede møderne med at få et overblik over, hvor mange input der er til de enkelte punkter, og disponere efter dette. I større grupper er det ofte en nødvendighed for at kunne styre tiden.
8. Online kontra fysisk møde
Online netværk har en stor tidsmæssig og praktisk fordel. Ingen skal afsætte tid til transport. Desuden kan der være uendelig mange med fra hele verden. Omvendt kan online netværk have den udfordring, at det kan være meget svært at opbygge gensidig tillid medlemmerne imellem, så derfor er deres styrke ofte udveksling af viden.
I modsætning hertil der de mere nære netværk, som helt eller delvist bygger på fysiske møder. Mange vil sige, at det er den bedste måde at skabe tillid på, og at kvaliteten af kommunikationen stiger markant, når man er sammen. Lysten til at tage mere dybdegående emner op er større, når man kan overskue alle de tilstedeværende.
Der er naturligvis også mulighed for at kombinere de to facetter, således at online møder kan supplere det fysiske møde. På den måde kan man i virkeligheden opleve det bedste fra begge netværkstyper.
9. Lille kontra stort tidsforbrug
Kan og vil du disponere den nødvendige tid til at deltage i dette netværk? Det er vigtigt at have overblik over, hvor lang tid du skal sætte af til at være et aktivt medlem af netværksgruppen. Der skal afsættes tid til af følge op på aftaler, der skal afgives eller modtages kontakter, og der skal holdes indbyrdes møder med deltagerne.
Endelig skal der bruges tid til „flødeskummet“, altså den tid, du uopfordret bruger på at gøre noget for dine netværkskolleger. Det er her, der ofte kan opbygges en særlig stor goodwill, og hvor du kan få et image som supernetværker.
Den tid, du bruger på netværket, kan medføre reduktion af tidsforbruget på andre aktiviteter
Derfor… Tænk i at alle netværksgrupper overordnet har det samme mål, nemlig at få synergi til at opstå. Så enkelt kan det formuleres, og alligevel er designet af netværksgruppe en disciplin i sig selv.
