Kundens udfordring
DTU Management med Mirjam Irene Godskesen i spidsen for et hold af seks ph.d.-coaches ønskede en workshopdag, hvor de kunne arbejde med netværk og netværksfacilitering for ph.d.-studerende. De ville lære, hvordan et godt netværksmøde kan tilrettelægges, faciliteres og processeres.
Derudover ville de også kende til værktøjer eller metoder, som coachene kunne benytte i rollen som netværksfacilitatorer, ligesom man ønskede en drejebog/manual at komme i gang ud fra.
Vores løsning
Vi tog et indledende møde med Mirjam for at få indsigt i deltagerne og deres netværkserfaringer og kompetencer. Herefter blev workshoppen tilrettelagt i samarbejde med Mirjam for at sikre den rigtige retning. På workshoppen blev deltagerne undervist i netværksteori, netværksforståelse og baggrund, ligesom de indgik i faciliteret gruppearbejde om, hvordan de fremadrettet kunne arbejde med indhold, rammer og proces for de netværk, de skulle facilitere.
Workshoppen handlede også om, hvordan de bedst muligt kunne klædes på, så de matchede deres målgruppe og behov.
Kundeudtalelse:
Udtalelse fra Mirjam: “Jeg kan virkelig mærke, at vores dag med dig har givet os et fælles grundlag for at snakke og facilitere netværk, og det gav en god ro og godt samarbejde på dagen.
Jeg var rigtig glad for dagen. Jeg synes, du evnede balancen mellem at lade (os meget talende) folk komme til orde og alligevel på magisk vis at få dine rigtig gode pointer leveret undervejs. Det var en superinspirerende dag.
Efter sådan en dag får jeg masser at tænke over – både personligt med mine netværk og i forhold til processen med ph.d.-coaching – rigtig dejligt. Også tak for, at du er så givende med dit materiale – det synes jeg er storsindet. Har du egentlig læst ‘The Go-Giver’? Du agerer i hvert fald, som det beskrives i den“.
Billede: ©News Øresund – Anna Palmehag